David Bowie koncert – Hvalsø Kirke


  • Gratis Adgang

Vi er glade for at kunne invitere til David Bowie koncertgudstjeneste i Hvalsø Kirke torsdag d. 10. marts 2016 kl. 19.00.

Pastor Tommy Corfixen ledsaget af pianist Kenneth Reiner har været her med Leonard Cohen, denne gang er de tilbage med et brag af fortolkninger af David Bowies sange. David Bowies død har lagt verden i chok. Ingen kendte til hans truende sygdomme, men en forventningsfuld verdens presse stod klar til udgivelsen af hans nyeste album Black Star.

Corfixen er kendt fra det Bowie-inspirerede firserband Defilm, og han vil knytte Bibelens og Bowies tekster sammen, så begge parter nyder godt af det. Det bliver bevægende og af meget høj kvalitet. Alle er naturligvis velkomne. Vi glæder os til en stor oplevelse.