På kanten af livet med Per Larsen


Eftermiddagsmøde med Per Larsen tidl. chefpolitiinspektør fredag den 1. april 2016 kl. 14.00 i Hvalsø Sognegård.

Per Larsen er Københavner med stort K, der er glad for at kunne fortsætte med at arbejde for den by han holder af, selv om han nu er holdt ved politiet. Per Larsen har bl.a. stået i spidsen for efterforskningen 1988-91 af Blekingegade-sagen og af kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen 1996-97. Per Larsen har ofte optrådt som talsmand for politiet i medierne. Snart 40 år blev det til i politiet, og vi kender bl.a. Per Larsen fra alle kampe mod f.eks. autonome og bandemedlemmer. Per Larsen vil også løfte sløret for nogle af politiets store opgaver, herunder gennembruddet i Blekingegade-bande sagen. Per Larsen blev således sammen med Ove Dahl for Københavns Politi hvad deres gode kollega Hans Jørgen Bonnichsen blev for PET og som Niels Brinch nu er for TV2, nemlig kompetente og populære offentlighedspersoner.