Barnedåben er den første vigtige dag i barnets liv for både barnet, jer som forældre og barnets familie. Ved barnedåben bliver barnet velsignet og får løftet om, at Gud altid vil følge os.

Selvom du ikke blev døbt da du var lille, er det ikke for sent. Du kan altid blive døbt ved at tage kontakt til sognepræsten. Du finder kontaktinformationer under kontakt.

Mit barn skal døbes

Ønsker du at dit barn skal døbes, skal du tage kontakt til sognepræsten. Tidspunktet for dåben aftales ligeledes med præsten. Det er vigtigt, at der før dåben vælges minimum to og højst fem faddere til barnet. Fadderne skal selv være døbt med den kristne dåb. Faddernes navne og adresser skal oplyses til kirkekontoret eller præsten.

Barnet skal navngives inden seks måneder efter fødslen. Navngivning kan enten ske i forbindelse med en dåb ved at oplyse det ønskede navn til kirkekontoret eller præsten. Ønsker I ikke at barnet skal døbes, eller skal det navngives før dåb, sker navngivning ved at udfylde og indsende blanketter til kirkekontoret, du finder blanketterne her.

Du kan finde ud af hvad dit barn må hedde her.

Hvem skal jeg kontakte ved barnedåb?

For at blive døbt skal du kontakte sognepræsten. Du finder kontaktinformationerne her.

Dåben – generelt

Dåben er normalt en del af søndagens gudstjeneste, men kan også foregå ved særlige dåbsgudstjenester. Den lokale kirke beslutter på hvilket tidspunkt under gudstjenesten, dåben finder sted. I nogle kirker bliver dåbsbarnet båret ind ved gudstjenestens begyndelse. I andre sidder dåbsfamilien i kirken ved gudstjenestens begyndelse sammen med resten af menigheden. Selve dåben foregår på samme måde i alle kirker.

Indledning

Præsten spørger først, om barnet er hjemmedøbt. Derefter beder præsten en bøn, som takker Gud for barnet og for dåben. Lovprisningen er en tak til Gud for, at Jesus’ opstandelse giver mennesker håb om evigt liv, og en tak for dåben, som giver den døbte plads i det kristne fællesskab. Til sidst beder præsten Gud om at tage imod netop dette barn, som nu skal døbes.

Menigheden rejser sig, og præsten læser fra Bibelen om Jesus’ dåbsbefaling og beretningen om, at lade de små børn komme til Jesus, som fremhæver børnenes tillid som et forbillede for voksnes tro.

Dåbshandling

Præsten taler derefter til barnet, som skal døbes. Præsten tegner korstegn over ansigt og bryst som tegn på, at barnet nu hører til hos Gud og hans søn Jesus Kristus. Derefter spørger præsten: Hvad er barnets navn? Den, som bærer barnet, siger barnets fulde navn og svarer på barnets vegne ja til de efterfølgende spørgsmål til den kristne trosbekendelse. Til sidst siger man ja til spørgsmålet, Vil du døbes på denne tro?

Præsten øser nu vand over barnets hoved tre gange. En gang for Gud Fader, en gang for Gud Søn og en gang for Gud Helligånd. Præsten lægger sin hånd på barnets hoved og velsigner barnet med Guds løfte om, at være med det fra nu og til evig tid.

Faddertiltale

Faddertiltalen er en kort tale til forældrene og fadderne om deres forpligtelse over for barnet. De er vidner på barnets dåb og de nærmeste til at fortælle barnet om dåben og det, den betyder. Faddertalen handler om, hvordan man som forældre og faddere kan give barnet lov at leve i tillid til Gud og lære den kristne tro og tradition at kende. Både i det daglige liv med fx aftenbøn og i kirken ved gudstjeneste og højtider. Hvis forældrene dør, før barnet bliver voksen, har fadderne ansvar for barnets forhold til kirken og den kristne tro. Efter faddertiltalen fortsætter gudstjenesten. Der er forskellige traditioner for, om dåbsfamilien føres ud efter dåben eller ved gudstjenestens afslutning. Nogle steder har kirken et tilstødende lokale, man kan gå ud i for at trøste barnet, hvis det bliver uroligt.

Voksendåb

Voksendåb bliver mere og mere almindelig i Folkekirken.

Nogle voksne blev ikke døbt som børn, og får senere i livet et ønske om at blive døbt. Andre er opvokset i en anden religion og ønsker at konvertere til kristendom. Andre igen har længe været religiøst søgende og finder til sidst deres ståsted og ønske om dåb i folkekirken. Den voksne, som ønsker at blive døbt, skal kontakte den lokale præst.

Som forberedelse til dåben mødes præsten og den voksne for at tale dåben igennem og aftale den forberedende dåbsundervisning. Der kan være mange grunde til, at man som voksen ønsker at blive døbt og der er stor forskel på, hvilket kendskab man i forvejen har til kristendom. Derfor aftaler præsten og den voksne karakteren af den forberedende dåbsundervisning ud fra individuelle ønsker og forudsætninger.

Dåbsvidner i stedet for faddere

Ved barnedåb forpligter faddere sig til at tage vare på dåbsbarnets kristelige opdragelse. Derfor får en voksen ikke faddere ved dåben. I stedet er der to dåbsvidner til voksendåb. De er vidner både i juridisk og medmenneskelig forstand. Dåbsvidnerne deler det særlige øjeblik med den døbte, så de siden kan se tilbage på dåben sammen. Dåbsvidnerne kan være fortrolige venner eller familiemedlemmer, som også i andre situationer er den døbtes nære samtalepartnere. Den voksne kan bede præsten hjælpe med at finde dåbsvidner.

Udarbejdet i samarbejde med Folkekirken.dk