Fantastisk koncert med Gitte Hænning

Gitte Hænning besøgte Hvalsø Kirke søndag d. 1. juni 2014. Her optrådte hun med gamle slagere, jazz, blues og visesange. Med sig havde hun pianisten Kristoffer Jul Reenberg.

Arrangementet var stablet på benene i samarbejde med Søren E. Jensen.

Gitte1

Gitte2

Gitte3

Foto: Robert Dumong

Kommentar(1)

  1. robert dumong siger

    Gittes karriere har strakt sig over næsten 60 år – og i dag synger hun bedre og mere rent end nogensinde. En meget gammel aftale, med Søren E. Jensen, journalist og hjælpepræst ved Hvalsø Kirke, om at Gitte skulle komme til Lejre når tingene gik op, blev omsider effektueret- En aftale truffet, da Søren interviewede Gitte i Berlin.
    Gitte kom, sang og sejrede.
    Ved koncerten præsenterede hun både gamle slagere, jazz, blues og visesang. Hun kom vidt omkring musikalsk, og det er svært at komme på en udgave af faderens, Otto Hænnings forårsvise og Otto Franckers Dansevise præsenteret i en bedre udgaver. Monika Zetterlund fik sin sang, og som passende ekstra, ekstra nummer inspireret af den fyldte Hvalsø kirke og det smukke rum, sang Gitte for på den sang hun som 14-årig havde sunget for et stort publikum med kirkeminister Bodil Koch i spidsen. Det havde den gang vakt en del furore at hun sådan sprang rundt i de forskellige kategorier af sange.
    Med sig havde hun pianisten Kristoffer Jul Reenberg, og deres samspil var så indarbejdet, at man kom til at tænke på det mangeårige samarbejde mellem Marlene Dietrich og Burt Bacharach. Meget apropos anekdoten om, da Gitte blev budt at sidde på Marlenes skød, da man ville fotografere dem sammen.
    Reenberg var en sand klaverbokser, og mellem de mere blide numre fik han banket tre tangenter i stykker
    ”Stormy Weather”, Gittes første jazzplade, fik vi ikke, til gengæld tog hun det samlede publikum med storm. Ukrukket og naturlig gik hun ind i hjerterne på den samlede kirkeflok, eller hun styrkede vel snarere den plads, hun allerede havde.
    Intet under at hun har været den store stjerne i mere end et halvt århundrede.
    Tak Gitte. Tak til Hvalsø.

Tilføj en kommentar

Print your billetter