Kirkelig finanskrise

Søren E. Jensen

Da folkekirkens indtægt er af hænging af, hvor mange penge medlemmerne tjener, har finanskrisen selvsagt påvirket den kirkelige økonomi. Der skal spares, og det bliver der, i hver af de enkelte kirker, hvor imod det synes som om, at mønten ruller for fuld fart på stiftsplan, hvor man udsender glittede magasiner og en kedelig bog om Sjællands Stifts biblioteks historie fra 1812 til 2012.
Den slags ting koster penge, men hvor mange? Det ved vi, da stiftkontorchef Helle Saxil Andersen har fremsendt en række beløb. Og ved første øjekast ser det ikke svimlende ud. Stiftbladet kostede således i 2012 472.226 kroner inklusive de 142.172 kroner, som gik til portoen. Bogen om Stifts bibliotekets historie er blevet støttet med 60.000 kroner. Vi har altså at gøre med så beskedne beløb, at det ikke burde vække forargelse, når man altså lige ser bort fra, at pengene er blevet brugt på udgivelser, som jeg ikke kender en eneste, der gider læse.Nu fremgår det ikke om den lille halve million til Stiftbladet kun omhandler produktionsomkostninger og porto, eller det også dækker honorarer til de artikler og ikke mindst billeder, som Stiftbladet består af. En stor del af materialet er lavet af stiftets webredaktør.

Sådan en har man nemlig også, og han arbejder ikke gratis. Det opdager man, når man på stiftets hjemmeside finder frem til referaterne fra det stiftsråd, som i dag også er en del af folkekirkens økonomi. Leder man længe nok, finder man ud af, at webredaktøren i 2012 blev aflønnet med 146.000 kroner, men at han i 2013 er blevet bevilliget en lønforhøjelse på 25.000 kroner.
Det skulle der nok også være råd til, for stiftrådet har så mange penge, at de angiveligt ikke ved, hvad de skal bruge dem til. Ved stiftsrådets møde i februar foreslog et medlem derfor, at man fik et mindre beløb af kirkeskatten til rådighed „under hensyn til størrelsen på tidligere års hensættelser“, som det hedder i referatet. Det forslag vandt dog ikke gehør, og man vedtog, at stiftrådet
fortsat skal tildeles 4,85 promille af kirkeskatten svarende til 3.488.027 millioner kroner. Hvad bliver de millioner brugt til, når de altså ikke bliver hensat eller uddeles til støtte for en bog om et bibliotek?

Ja, en stor udgiftpost er det økologiske projekt Grøn Kirke, som stiftrådet med biskoppen i spidsen virkelig har gjort sit til at udbrede. Det er sket i form af konsulentbistand foruden
USB-nøgler, grønne mapper, brochurer, foldere, klistermærker, kuglepenne og plakater, som det fremgår af nok et referat. Men det fremgår også, at kampagnen har været en fiasko, da kun 11,5 procent af Roskildes Stifts kirker bakker op om det grønne kirkeprojekt. Roskilde Stift bruger med andre ord penge på en kampagne, som utvetydigt ikke har de lokale kirkers opbakning, og
alligevel agter man at fortsætte, da man på stiftsrådsmødet i februar besluttede at støtte Grøn Kirke med 20.000 kroner „og udtrykte, at man også har til hensigt at yde støtte i 2014 og 2015“, som det noteres i referatet.

Igen er der tale om småbeløb, men når det gælder Grøn Kirke er selv en femmer problematisk, for hvor et stiftblad eller en røvkedelig bog om et bibliotek bare er spild af penge, så kan det bestemt godt diskuteres om sammenblandingen af kirke og økologi er nogen god idé. Mindre venligt sagt kan man hævde, at alle folkekirkemedlemmer i Roskilde Stift er tvunget til at støtte en
holdning, som de ikke deler. Men de mange stiftsmidler er som sagt også med til at svække det lokale, kirkelige liv, så hvis der i fremtiden ikke som vanligt står en trompetist og trutter ved orglet, når der fejres en af de store gudstjenester, så er forklaringen enkel: Trompetisten er sparet væk. Til gengæld kan det tænkes, at man kan redde sig en plastikkuglepen med logoet for Grøn
Kirke i våbenhuset.

Af Søren E. Jensen bragt i kirkebladet 2013-04.
Print Friendly, PDF & Email

Tilføj en kommentar

Print your tickets