Advent – kirkens nytår

Når mine døtre skal til at sove, og vi siger godnat, finder vi sammen 5 gode og 5 dårlige ting ved dagen. På den måde får vi sagt farvel til dagen, der er gået, og skaber plads til en ny. Hver dag har krav på at blive levet – levet fuldt ud. Når vi fejrer nytår, sker det samme. Vi standser op, ser tilbage på året, der er gået. Det gør vi for at kunne se fremad og turde sige: „Det nye år kan bare komme an!“ Når vi går fra et år til et andet, står vi ved en skillevej fra gammelt til nyt.

Første søndag i advent fejrer vi kirkens nytår

Advent kommer af latin og betyder „Herrens komme. Det henviser til Jesu fødsel“. Advent er i dag blevet et vedhæng til julen – en forberedelsestid. I virkeligheden adskiller advent sig meget fra jul. Det er lykkedes os at få plastret advent til med julehygge, så vi ikke længere kan genkende adventstidens oprindelige indhold. Advent er ikke bare idyl. Det fortæller adventstidens
prædikentekster om. Adventskransens bånd er lilla og peger hen på omvendelse og bod.

Reality-tjek

Advent vil minde os om den verden, som vi lever i. At livet for de fleste ikke kun er rosenrødt og perfekt, men derimod også er forbundet med problemer og udfordringer. Når advent ses i kontrast
til julen, bliver julen lettere at forstå. Faktisk kan vi bruge advent til at lave et personligt „reality-tjek“. Det synger Allan Olsen om: „Men hvem har lyst til den slags reality-tjek. Når det er lillejuleaften?“ *

Mange mennesker længes efter mening med livet og efter at finde håb for fremtiden. Det er i advent, vi kan spørge os selv: „Hvor er mit liv på vej hen? Har jeg Gud med i mit liv?“ Vi kan vælge „at trække stikket ud“, slukke for i-Paden, dagdrømme og bede til Gud.

Valget

Når vi betragter livet på denne måde, er der mange ting at overveje. For eksempel kan vi se på hvilke valg, vi træffer i vores liv. „Alt, hvad vi gør, har en konsekvens. Derfor er det ikke lige meget, hvad vi gør.“ Vælger vi det ene, har det én virkning. Gør vi noget andet, falder tingene anderledes ud. Og lader vi bare stå til, har det også en konsekvens. Derfor er det ikke lige meget,
hvad vi gør. Ofte undervurderer vi, hvor stor en rolle vores små daglige valg spiller.

„Slægt skal følge slægters gang“

Hver generation har et ansvar for, hvad det næste slægtled skal have med sig og føre videre. Hvad skal vores børn have med sig fra vores kultur? Hvad er vigtigt for os? Og hvad vil vi gerne lære den næste generation? Ønsker vi f.eks. at næste generation skal kende til kristendommen, som en naturlig del af deres kultur og samfund? Hvis ja, så må vi selv gøre noget for det. Vi må vælge det til. Hver gang forældre vælger at få deres børn døbt, holder vi fest i kirken – af flere grunde. Vi fester, fordi ved dåben bliver vi velsignet og får løftet om, at Gud altid vil følge os. Vi fester også, fordi forældrene til barnet ved dåben har valgt at fortælle den kristne historie videre til næste generation.

Folkekirken står som institution også i en brydningstid. Det er ikke længere indlysende, at kristendommen fortsat bliver et kulturelt fundament i vores samfund. Det ses på flere måder: Statens digitaliseringsproces  giver nybagte forældre muligheden for at navngive deres barn via nettet. Mange glemmer dog efterfølgende at få deres barn døbt,og som følge heraf falder antallet af døbte.
Skolereformen har den konsekvens, at konfirmandundervisningen er røget ud af skoleskemaet og mange steder må finde sted udenfor skoletiden, nu i konkurrence med de unges øvrige fritidsaktiviteter.

Heldigvis viser en undersøgelse, at to tredjedele af danskerne ønsker, at folkekirken fortsat skal være bundet til staten. Man ønsker, at Folkekirken fortsat skal være en synlig del af samfundet.
Set ud fra en kirkelig vinkel er det meget glædeligt. Det er vigtigt, at vi fortsat giver kristen kultur videre til den næste generation.

Det nye år kan bare komme an!

Lad os gå det nye år i møde med håb, mod, engagement og åbne sanser. Glædelig advent!

Anne Spangsberg – Kirkebladet 2015-01

* Sangen: „Hjørringvej“ fra albummet: „Jøwt“.