Om Særløse Kirke

sommerblomster-saerloese-kirkeSærløse Kirke ligger midt i Særløse by. En del af Særløse Kirke er bygget i 1100-tallet, mens bl.a. Tårnet stammer fra 1500-tallet. På kirkegården findes 2 flotte gravsten over kongelige skovridere. I sognet bor 568 indbyggere og 439 er medlem af Folkekirken. Særløse Kirke er nok mest kendt for sin enestående beliggenhed midt i det smukke sjællandske landskab, på toppen af en lille bakke.

Ifølge sagn er kirken bygget på et hedensk offersted. Sådan siges det, at man ofte gjorde i den første kristne tid – angiveligt for at lette overgangen til kristendommen.

Sognepræsten i Særløse Kirke er Anne Spangsberg. Du finder en oversigt over præster igennem tiden i Særløse Kirke her.

Kirkebil i Hvalsø og Særløse Pastorat

Er du dårligt gående, er der mulighed for at blive kørt frem og tilbage i taxa til både gudstjenester og arrangementer.

Kirkebilen kan kontaktes på telefon 46 49 27 00.

Sagnet fortæller

Et andet sagn fortæller om Kisserup og Særløse kirker, at de blev opført af to søstre, som ikke undte hinanden at arve. Derfor byggede de hver sin kirke, hvilket bragte dem på til tiggerstaven. De to søstre indgik et væddemål: hun, som boede i den ene by, sendte bud til den anden, at dersom hendes kirke blev først færdig, ville hun give hende sin bedste silkesærk. Men hvis søsteren i den anden by blev først færdig »da skulle den anden gøre noget, som ikke vel tør nævnes for høviske øren«. Søsteren i Særløse tabte sin silkesærk, men »den anden by blev af det andet vilkår kaldet Kisserup«. En kisse eller kisselinke er en pige, der er “løs på tråden”.

Særløse Kirke er åben ved bemanding af kirkegården, du finder mere information om Særløse Kirkegård her.

Kirkens historie

Som alle andre middelalderkirker er Særløse Kirke i tidens løb blevet ombygget af flere omgange. Vi ved ikke præcist, hvornår der er blevet påbegyndt, men kirkens ældste dele – skibets langmure – stammer fra romansk tid dvs. 1050-1250. Langmurene er rejst af rå, kløvede kampesten. Den eneste detalje, der er bevaret fra romansk tid, er et sydvindue, sat i kridtsten. Vinduet er nu blændet.

I gotisk tid, muligvis i 1300-tallet, er store dele af skibets ydre langmure blevet skalmuret med munkesten og i 1400-tallet blev kirken forlænget mod øst (det nuværende kor). Samtidig blev den gjort højere, og det oprindelige flade bjælkeloft blev da erstattet af det nuværende hvælvede loft. Dengang var der ikke vinduer i hverken nord eller øst, formentlig fordi man ikke ville have kulden ind derfra.

Omkring år 1500 blev kirken udvidet med et våbenhus, som imod sædvane er anbragt på skibets nordside, og et tårn, begge dele bygget af munkesten på et fundament af rå kampesten. Døren mellem kirkeskibet og våbenhuset er sikkert indsat i denne forbindelse. Der en smukt udskåret fyldningsdør, som stammer fra 1528.

Senere er store dele af kirken blevet skalmuret med moderne munkesten, senest tårnet i 1884. På sydsiden er der endnu bevaret et smalt, spidsbuet vindue fra den oprindelige tårnbygning.

I tårnrummet, som står i forbindelse med skibet blev der omkring 1700 bygget et pulpitur (af latin pulpitum: tribune eller ophøjet galleri med siddepladser). En synsforretning i 1697 sagde nemlig, at »et pulpitur under tårnet er nødvendigt til ungdommen og de fattige«!

I 1944 skønnede man, at den foranstaltning var blevet overflødig, og fjernede pulpituret. I forbindelse med indsættelse af et nyt orgel i 1993 blev tårnrummet igen renoveret. Ved denne lejlighed fandt man del knogler under tårnets gulv. De stammer fra begravelsen af en af sognets betydelige personer, måske allerede før tårnet blev bygget. Knoglerne blev tilbage på deres plads, og der blev lagt nyt gulv over.

Ved renoveringen blev der også afdækket 3 indvielseskors – kors, der er blevet malet på væggen de steder, hvor der er blevet sprøjtet med vievand ved indvielsen af tårnet omkring 1500. Det ene kors blev restaureret og kan ses til højre bag orglet. Desuden fandtes der spor af sorte sørgebånd, som var malet hele tårnrummet rundt. De er dog kalket over igen. De menes at stamme fra en sørgetid i anledning af en kongelig persons død, formodentlig så sent som i det 19. århundrede.

kirkeklokker-saerloese

Fra folderen om Særløse Kirke (1999)

Tårnet og kirkeklokkerne

Der er to klokker i kirketårnet, de hænger i en klokkestol, som er fra før 1746, muligvis fra 1669, hvor vi ved, at der blev opsat nyt klokkeværk. Da klokkerne skulle repareres i 1995, skrev klokkekonsulent Bent Gammeltoft Hansen bl.a. »Særløse Kirke besidder et af Sjællands allermest uberørte og smukke klokkerum. Århundreder er gledet tidsløst hen over miljøet«.

Den store klokke er 90 cm i diameter og 80 cm høj og stammer fra første halvdel af 1500-tallet. Den er støbt af den kendte klokkestøber Oluf Henriksen Kegge. Øverst på klokken ses et ornament af bogstaver, der ikke giver mening, men kun er tænkt som udsmykning.

Den lille klokke er 55 cm i diameter og 55 cm høj og er støbt af den københavnske mester Johan Barthold Holzmann i 1746, hvilket indskriften “ME FECIT IOHAN BARTHOLD HOLIZMAN HAFNIE ANNO 1746 fortæller.

Om selve klokkerne skrev Bent Gammeltoft Hansen: »… I øvrigt har Særløse Menighedsråd (Nu Hvalsø Særløse Menighedsråd) helt principielt og såre rosværdigt kælet for sine kostbare klokker, når der i forbindelse med eftersyn er foretaget mindre vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder«. Begge klokkers lejer er repareret i 1976 og 1996.

Kirkens ejerforhold

Sagnet om de to søstre, der bygger hver sin kirke, er morsomt, men næppe helt troværdigt. Det kan dog rumme en kerne af sandhed. I mange kirker findes der nemlig kalkmalerier, som viser et ægtepar, der overrækker en kirkebygning til Gud. Én af arkæologernes teorier er derfor, at mange landsbykirker blev bygget som gårdkirker. Man kan godt forestille sig, at der virkelig har levet to søstre her på egnen, hver på sin store gård, der økonomisk formåede den kraftanstrengelse det var at bygge en kirke.

Under alle omstændigheder overgik kirken først i 1911 til selveje med den kollektive forpligtelse for den lokale befolkning det medfører, og som vi kender i dag i form af opkrævning af kirkeskat, valg af menighedsråd osv. Før 1911 var Særløse Kirke ejet af kronen, enkeltpersoner eller et gods.

Oversigt over ejerforhold

  • Intet vides før efter 1600-tallet
  • 1600 – Kirken ejes af Kronen
  • 1673 – Kronen bortskøder den med Hvalsø Kirke Rentemester Heinrich Müller
  • 1696 – Kirken hører under Aastrup og ejes siden af Kammerjunker Scheel Plessen, Lindholm.
  • 1756 – Kirken overgår til J.L. Holstein og kommer ind under Grevskabet Ledreborg.
  • 1911 – Selveje

Kirkens inventar

Ligesom kirken i de første århundreder var ejet af folk med stor økonomisk formåen er også en stor del af kirkens inventar gaver fra omkringboende rigmænd og fruer.

Døbefonden er hugget i granit i romansk stil og ubearbejdet på den side, der skulle vende ind mod væggen. Den er muligvis ældre end selve kirken. Formentlig har der tidligere ligget mindst én trækirke på stedet, og fonten kan meget vel stamme herfra. Dåbsfadet er fra ca. 1650. I bunden ses en tvehovedet ørn: Symbol på forbindelse mellem Gud og mennesket.

Alterets lysestager er skænket af Elisabeth og Apollone Hansdatter i 1671. De har begge haft et sølvskjold med disse navne, hvoraf det ene dog er forsvundet. Stagerne har en gang kunnet bruges som lamper med belysningsvæske.

Den syvarmede lysestage blev foræret i julen 1912 og bærer indskriften: Vor Fader Tak for hvad vi fandt i dine Helligdomme.

Altersølvet består af kalk, disk og oblatæske, alle fra1777. I kalken er Holstein-våbenskjoldet indgraveret – måske et fingerpeg om hvem der har skænket sølvet til kirken. I 1928 fik kirken yderligere foræret en alterkande, som bærer indskriften: Jeg kommer Herre på dit ord.

Altertavlen er placeret på et alterbord, der er muret op i munkesten. Oprindeligt kunne man se et maleri på bordet forside, et såkaldt antemensale. Billedet er dog nu overmalet og dækket til med rødt fløjl. Altertavlen er fra 1647 og blev bemalet af Hans Maler for 65 Daler. Den er skåret af mindst 2 forskellige snedkere: storvingerne og undergesimsen er skåret af en langt dygtigere snedker end den øvrige tavle. Det store midterfelt er et nadverbillede, sidefelterne forestiller henholdsvis Moses, bærende på tavlen med de 10 Bud, og Apostlen Johannes med Guldkalk. Den oprindelige straffering blev frisket op i 1931. På altertavlen topstykke er skrevet nadverens indstiftelsesord. På fodstykket står Fadervor og teksten: Pastor loci et præposit provi. Valdeburg Petrus Laurent. Lethreus. Ano Domin. 1647. L S K W – det betyder: “Præst til stedet og provst i Voldborg Herred Peder Lauridsen Lejre. I Herrens år 1647. LS Kirkeværge” – så ved vi, hvem vi skal give æren for denne altertavle.

På toppen af alteravlen står der: Gloria In Excelcis Deo (Ære være Gud i Det høje) – først og sidst er det dog Gud i det høje æren tilkommer.

Prædikestolen er ganske lille og lidt ældre end altertavlen – fra ca. 1600. Omkring år 1700 blev evangelisterne Matthæus, Markus og Lukas med deres symboler, mennesket, løven og oksen, afbildet i stolens arkader. Billedet af Johannes med ørnen er derimod først malet på et langt senere tidspunkt, hvilket man tydeligt kan se.

Oprindeligt var der ingen bænke i kirken, man stod op under gudstjenesten. Først omkring år 1500 blev der installeret stolestader og de har genne tiden undergået mange ændringer og fornyelser. Ældst er degnestolen i korets sydside og præstestolen i nordsiden, begge fra 1579 og lukkede, så i det mindste præsten og degnen ikke skulle fryse i den kolde og uopvarmede kirke.

Pengeblokken som står jernbundet i kirkens skib er fra 1600-tallet.

I skibets gulv er nedlagt 2 gravsten: Èn over Niels Hansen Skovriders 4 børn, der røde i 1659, 1660, 1664 og 1667; den anden sten er over en »fordum Kongelig Majestæts skovrider«, der døde i 1682. Den er forsynet med de to dødssymboler timeglas og kranium. Begge gravsten blev renoveret i 1976 i forbindelse med etableringen af et nyt varmeanlæg i kirken og omlægning af kirkens gulv.

Kirkens orgel

I 1993 fik kirken nyt orgel. Det er bygget af P.G. Andersen og er på 11 stemmer.

Fakta om sognet

Du finder fakta om Særløse Sogn her.