Stil op til menighedsrådet

Menighedsrådsvalg 2016 logo

menighedsraadsvalg-2016-byg-din-egen-kirkeDet er søndag morgen, klokken er lidt i ni, sådan en ganske almindelig søndag i september, hvor det småregner uden for og kirkeklokkerne taktfast og monotont ringer ind til søndagsgudstjeneste i Hvalsø Kirke. Du er lige vågnet, efter at naboens hane, kun lige er stoppet med at gale, alt imens du kan høre toget køre bort i det fjerne. De morgenfriske er på vej til Hvalsø Kirke, som på sådan en ganske almindelig søndag, vel bliver besøgt af ca. 10-30 personer i gennemsnit, når der altså ikke er barnedåb eller andre arrangementer. Du har egentlig også overvejet at møde op, bare for at få lidt god samvittighed og få lidt fred hjemmefra, men morgenavisen kalder samtidig med at der dufter af kaffe i hele huset.

Du falder over en artikel i morgenavisen, omkring folks manglende brug af Folkekirken og kirkens rum. Du synes egentlig også at det er ærgerligt, at folk ikke bruger kirkerummet noget mere. Dine tanker falder hen på, hvad man egentlig kan gøre ved det?

Tjo, vi har et rigtig godt tilbud til dig – stil op til menighedsrådet for Hvalsø og Særløse Kirker og gør en forskel samtidig med, at du vil kunne få øjnene op for alle de arrangementer, vedligeholdelsesopgaver mv. som det lokale menighedsråd i samarbejde med frivillige varetager. Du vil have mulighed for at sætte dit præg på Hvalsø og Særløse Kirkers udvikling samtidig med, at du vil kunne være med til at inspirere flere til at bruge kirkerummet. For der foregår altså andet, end noget søndag morgen kl. 09.00 – og kirkerummet bliver brugt.

Den 8. november 2016 er der valg til menighedsrådet. Men det er faktisk ikke den vigtigste dato i første omgang, nej, det er d. 13. september 2016 kl. 19.00, her er der nemlig opstillingsmøde.

Vi håber meget at se dig til opstillingsmødet, så vi sammen med dig kan løfte opgaven de næste 4 år.

Du kan læse meget mere om menighedsrådsvalget her.

FaellesMR2016

Hvalsø og Særløse Menighedsråd juni 2016

Print Friendly, PDF & Email

Tilføj en kommentar

Print your tickets