Hvalsø-Særløse Menighedsråd har fået etableret lys på bagstien imellem den nye skovkirkegård og den gamle skovkirkegård. Bagstien forbinder desuden Kløvermarken og Præstegårdsvej.
Det skal bidrage til at skabe bedre muligheder for at benytte stien, når mørket er faldet på. Både af hensyn til besøgende på kirkegården og de mange andre borgere – som dagligt benytter stien. Vær dog opmærksom på at kirkegården kun er åben fra solopgang til solnedgang (link: ordensregler på kirkegården).
Belysningen er med LED-lys og er derfor særdeles energieffektiv.