Nyt fra Hvalsø Særløse menighedsråd.
Det ny menighedsråd har fordelt posterne imellem os, som kan ses inde på hjemmesiden.
Der ligger allerede tre store opgaver foran os.
- Vi forventer, at vi i løbet af de næste måneder skal være med til at ansætte en ny, ekstra præst i Hvalsø.
- Vi skal sørge for at der er kontorfaciliteter til den nye præst og til Julie, vores kirke-kulturmedarbejder.
- Lejre kommune har brug for at udvide Hvalsø plejehjem. I den forbindelse er de interesseret i at købe en større eller mindre del af vores skov, hvilket vi skal tage stilling til.
Ifølge lov om menighedsråd skal menighedsrådsmøderne være offentlige, så alle der er interesseret kan møde op på møderne og lytte med.
Datoerne for de kommende menighedsrådsmøder er:
- 27. marts 2025
- 24. april 2025
- 22. maj 2025
Alle møder er kl. 17:30 i Sognegården.
Der kan selvfølgelig være ændringer som i disse tilfælde vil det blive annonceret på hjemmesiden.
Sagsfortegnelse, dato, tid og sted, med de emner som vil blive behandlet på de enkelte møder vil også blive annonceret på hjemmesiden samt Facebook, Instagram.
Der vil dog være visse punkter på dagsordenen som vil være lukket for offentligheden. Disse punkter vil blive sat sidst på dagsordenen.
Følg endelig med disse steder.
I det hele taget er hjemmesiden et godt sted, hvis man vil holde sig opdateret om hvad der foregår i kirken/kirkerne og sognegården.