Helle Viuf er ny sognepræst ved Hvalsø-Særløse Pastorat fra 1. maj 2025.
Der bydes ceremonielt velkommen til Helle Viuf søndag d. 4. maj kl. 12.00 i Hvalsø Kirke ved provst Lars Munch med efterfølgende reception.
I Hvalsø-Særløse Pastorat ser man med stor glæde frem til at Helle begynder
I sognene glæder de sig til at tage imod en ny præst. I snart to år har sognepræst Anne Spangsberg haft forskellige vikarer, mens det store ansvar for kirkens liv har hvilet meget på Annes skuldre. Der er meget brug for kirken ikke mindst i vores tid, hvor så meget af det, vi har taget for givet, nu vakler. En kirke uden gode præster fungerer ikke. Men en kirke uden mennesker til at bakke op og tage medansvar for kirken fungerer heller ikke. Biskop Ulla Thorbjørn Hansen opfordrer alle kirker i Roskilde stift til at fokusere på sjælesorg. Det betyder at fokusere på at være lyttende, nærværende, omsorgsfulde med blik for de dårligst stillede i blandt os. Det er en udfordring til os alle.
”Det er dejligt, når man bliver taget godt imod i det sogn, man skal virke i som præst er. Så kom og vær med til at sige velkommen til vores nye præst. Efter gudstjenesten er der reception, hvor der bliver serveret en skøn frokost”, siger Ida Kongsbak, formand for Hvalsø-Særløse Menighedsråd.
Sognepræst ved Hvalsø-Særløse Pastorat – og ensomhedspræst ved Lejre Provsti
Udover sit arbejde som sognepræst ved Hvalsø-Særløse Pastorat, så vil Helle også lægge 25 % af sin arbejdstid ved Lejre Provsti som ensomhedspræst.

Helle Viuf.