Skrevet af fhv. kirkegårdsleder ved Hvalsø Kirke / Kirkegård – Peter Christensen, 1986.

Kapitler

• Kirkens ejerforhold
• Kirkens klokker
• Lighus
• Kirkens inventar
• Epitafierne
• Alterbordsforside
• Orglet
• Indsamlingsbøssen
• Begravelsesskjoldene
• Kirkens sølv
• Kirkebranden i 1981

Kirkens ejerforhold

I 1910 blev kirken selvejet, på det tidspunkt hørte den under Tølløsegården. Assessor P. Chr. Zeuthen købte i 1793 både Tølløsegården og Sonnerupgård. Kirkens ejere har det meste af tiden været ejet af herre mændene på Sonnerupgård. Tidligere hørte kirken under kronen.

Det første der er opført af kirken er fra den romanske periode, dette byggeri er foretaget i ca. 1150, måske nærmere 1200 tallet. I den gotiske periode, fra ca. 1250 til 1550, blev der omkring 1300 tallet bygget hvælvinger i det oprindelige skib. Et hundrede år senere blev vest gavlen revet ned i det oprindelige skib og kirken blev forlænget med 4,6 m. Vest forlængelsen er opført i munkesten, heri er iblandet kløvesten og kridt- kvadre, formentlig materialer fra den nedbrud gavl. Vestforlængelsens gavl har stået indtil 1939. Gavlen har været prydet med 5 spids- buede højblændinger, de kan i dag ses i tårnrummet og ur rummet.

Våbenhuset menes at være tilbygget i en selvstændig fase, det kan måske også været opført samtidig med øst forlængelsen, der foretaget omkring 1500 tallet, som så dannede kirken kor.

Den sidste tilbygning er tårnet, det har været omkring 1600 tallet, det er bygget på markstensyld og har i nord og vestsiden et skifte med kløvesten, ellers er tårnet bygget af teglsten (munkesten).

Kirkens klokker

I tårnet hænger 2 klokker, den ældste er fra 1624, den store klokke er ikke så gammel. Da der i 1848 blev ringet til mobilisering, revnede den lille klokke, der blev forbandt med 2 jernankre, den kunne så ringe videre indtil 1948.Da kongen døde i 1947, blev der ringet 4 timer om dagen, dette kunne hverken klokkerne eller klokkestablerne holde til. Klokkestøber August Nielsen, Roslev fyldt revnen ud i den lille klokke og samtidig blev begge klokker hængt i vuggebomme. Før hang de i slyngbomme og med faste lejer, så smørekanden skulle tit frem.

Kirkens ur i tårnet står et meget gammelt ur, dette ur blev opstillet i 1885, det kom fra Tølløse slot og afløste det oprindelige gamle ur, som menes at have lavet, her i Hvalsø, der engang ligget en urfabrik.

Lighus

I 1885 blev der indrettet et lighus i den nederste del af tårnet, forinden havde dette rum været brugt til opbevaring af forskelligt bl. redskaber.
Dette lighus brugte man indtil 1938, da blev det nuværende kapel bygget. Det nordvestlige hjørne af tårnet blev understøbt i trediverne, da det havde begyndt at synke. Ligeledes blev langhusets nordøstlige hjørne også understøbt. Langmurene blev i 1879 forstærket med stræbpiller, 3 på sydsiden og en i nord.

I 1939 blev kirken restaureret ved arkitekt Lønborg Jensen, København. Der blev bygget supplerende stræbpiller, de gamle blyindfattede vinduer blev udskiftet og samtidig blev vinduesåbningerne ændret til spidsbuestik. Som før omtalt blev vestforlængelsen gennembrudt til tårnrummet hvor der blev bygget hvælving over. I sydmuren blev der indsat en ny dør.
Kirken blev fuldstændig ændret indvendig. Den gamle præst og degnestol blev kasseret.

Døbefonden, der vel er den ældste del af kirkens inventar, blev flyttet fra koret til sin nuværende plads, ligeledes blev en listen flyttet fra koret, ned i midterskibet. Alteret blev flyttet frem fra østgavlen. Den gamle kakkelovn fra 1886 blev afløst af elektrisk varme, et anlæg der holder endnu.

Bænkene fik sin nuværende farve, galene der var overmalet, blev renset og fik sin originale udseende.

Orglet blev flyttet til nuværende plads efter en restaurering hos orgelbygger Zachariasen, Århus.

Et gravkapel i kirkens midtergang blev tilmuret, heri er begravet landsdommer Braband, der ejede Sonnerupgård og hertil hørte også Sonnerupgård. I gravkapellet ligger nu et kistelåg og en mindetavle i marmor.

Restaureringen varede i 10 måneder. Udgifterne til ombygning, restaurering, installering af elektrisk varmeanlæg og ombygning af orglet, kom til at koste mellem 35 oh 40,000 kr. Pastor Willisen der var formand for menighedsrådet, lagde et stort arbejde i at skaffe penge til den økonomiske side. Her fik han udvirket til at staten gav et tilskud kr. 15.000, af kirkens tiendekapital II. blev der ydet et tilskud på kr. 6.600, en indsamling hos menigheden gav, der blev afholdt en kirkebasar som gav kr. 3.200 og Roskilde sparekasse gav tilskud på kr. 3.200 og Roskilde sparekasse gav tilskud på kr. 200, restbeløbet blev lånt i stiftsmidlerne.

Kirkens inventar

Altertavlen er fra 1600 tallet, prædikestol og lydhimmel fra 1606, dette og de gamle gavle fra herskabsstolene, er udført på Casper Lubbekes værksted i Roskilde. Den kendteste af disse var Mannerup Parsberg, han var en jorddrot af format, han var ejer af 5000 tønder hartkorn, fordelt på gårde med den 38 årig Anna Brahe, fra Torbenfelt det var i 1616, men i 1623 døde han og blev begravet i Århus. Enken førte gården videre til sin død i 1633, hun blev begravet i Mørkøv kirke. Jørgen Urne, der også ejede Sonnrupgård var rigsmarskal, han døde i 1642. Hans hustru hed Margrethe Marsvin. De var ejere af flere godser foruden Sonnerupgård.

Epitafierne

K.M. Regnemark var præst her indtil 1563, det var vist nok den første præst der var her efter reformationen. Anders Pedersen Hald 1694. Peder L. Wolliere 1622. Søren Jacobsen 1725. Gamborg 1744.

Maria figur er fra 1400 tallet. Den er fundet nedgravet på kirkegården, vel fordi den var fra den katolske tid, den lå i mange år på våbenhusets loft, men ophængt i kapellet da det blev bygge. Først i halvtredserne blev den sendt på nationalmuseet og blev konserveret og så blev hængt ind i kirken.

Lysekronerne. Den store er vel nok den ældste, den er fra 1722 og der jo noget historie ved den. En søn af krigsråd Emanuel Junge, Sonnerupgård, Severin Junge der var direktør inden for det vestindiske kompagni, blev taget til fange i Middelhavet af sørøver, han lovede Gud, at hvis han blev fri, ville han skænke en Chorne og et skib til sin kirke og beviset for at han blev fri, hænger altså her.

Alterbordsforside

Ved kirkens syn den 2. juni 1885, blev kirkens ejere gjort bekendt med at det var et værdikunstværk der som alterbordsforside og det fortjente en restaurering og dette blev det hos kunstmaler Magnus Petersen, København og da det kom hjem blev hængt på væggen i koret, det var 1939 at det fik den plads hvor det nu hænger. Arkitekt Langballe, Køge var på syn først i halvtredserne, han var en herre der gik grundigt til værks. Først fandt han epitafiet af Regnemark, som lå itubrudt på våbenhusets loft, dette blev så sammen med alterbordsforsiden og Maria figuren, som hang i kapellet, sendt til restaurering på Nationalmuseet.

Altermensalen der er malet på træ med kridtbund, var revnet i plankerne, de blev limet sammen og der blev sat en ny egetræsramme om. Da det kom tilbage var ikke megen maling tilbage, den maling der repareret med i 1888 var skrabet af, så kun den original maling var tilbage. De to dyder der hænger, på hver side af indgangen, der hænger mindeplade over de faldne kriger fra sognet, fra krigene i 1848 og 1864. De to dyder menes at have flankeret Altermen- salen.

Malmstagerne på alteret har også nogle år bag sig, de er i hvert fald ikke til at erstatte hvis de blev stjålet.

Orglet

Det blev anskaffet i 1887, det blev bygget af orgelbygger Knud Olsen, København, det blev leveret til en pris af 1000 kr. Orglet er bygget af et eller flere gamle orgler, der sidder nogle meget gamle og vindlader i orglet. Efter orgelkonsulent Ole Olsen, Frederikssund, oplysninger, havde orglet ved ombygningen hos Zachakariasen, Århus, fået nogle klangændringer, som han betegnede som mislykket. Det blev ændret ved sidste restaurering hos orgelfirmaet I. Starup København.

Indsamlingsbøssen

Den blev skænket af en gørtlersvend fra København, det var hans svendestykke. Han kom i kirken fordi hans mor var rekonvalcent i Hvalsø.

Begravelsesskjoldene

De stammer fra Tølløse slot, der hænger et lignende par i Tølløse kirke. De havde begyndt at ruste og for nogle år siden blev de sendt til nationalmuseet hvor de blev konserveret, det kostede kr. 9.000. Forsikringsselskabet, Den alm. Brand, der dengang ejede Sonnerupgård, gav et tilskud på kr. 3.000, ligeledes gav Nationalmuseet samme beløb, så udgiften til kirken også blev kr. 3.000.

Kirkens sølv

Alterkalken og disken blev skænket til kirken i 1624 af Anna Brahe, Sonnerupgård, hun var gift med Mannerup Parsberg, der døde året forinden. Kalken blev forsynet med følgende indskrift;

Denne kalk og disk haver erlig og velbørdige frue Anna Brahe Manderup Parstberg til Sonnerupgård, givet til hendes kirke ved Sonnerupgård, givet til hendes kirke ved Sonnerupgård, Hvalsø kirke til evig ihukommelse. Forbandet bliver den som fjerner den fra denne kirke. AMEN.

Men i 1943, blev både kalken, vinkanden, disk og to præstekjoler stjålet, de var opbevaret i præstegården, da tyven eller tyvene flygtede over kirkegården og havde tabt disken der, den altså i behold endnu. Det kunne være rart at vide, om der er nedkaldt evig forbandelse over deres syndige sjæle. Til alt held havde en ung mand fra byen, tegnet en tro kopi af den gamle kalk, med blyant. Efter denne tegning blev der fremstillet en tro kopi af den gamle kalk. Sølvet til denne blev skænket af den daværende godsejer på Sonnerupgård, Breith og hans hustru.

Kirkebranden i 1981

Den 11. august 1981 var der ildløs i kirken Ilden opstod i målerskabet i våbenhuset, der var, som det være, opsat de nye fejl strøms relæer året før. Det menes at det er i en af disse som årsagen til branden. Heldigvis blev branden opdaget på et ret tidligt tidspunkt. Våbenhuset loft brændte og ilden trængte gennem taget, men de gamle døre fik kun brændt malingen af. De materialer som sad i målerskabet, og vel nok de nye relæer, fyldte hele kirken med en syredannende røg og denne røg beskadige, både vægge, malmting og messing yderligt blev orgelpiberne og angrebet, alle disse ting måtte renses, kalklaget på væggene blev hugget af. Det var et større arbejde, det tog ca. 10 måneder, dog tog det længere tid med orglet. Kirken havde forsikret i forsikringsselskabet Den alm. Brand.

Kirkearkitekt Poul Brøgger, der er en af landets bedste på det kirkelige område, ordnede alt, for menigheds- rådet, vedr. branden, det var et stort arbejde med de forskellige godkendelse m.v. Menighedsrådet kan også takke ham for at vi en så smuk kirke efter istandsættelsen. Også for at der blev udbetalt så stor en erstatning. Hele istandsættelsen kom til at koste kr. 1.054.199.