Verden over bliver kristne chikaneret, forfulgt, fængslet og slået ihjel på grund af deres tro. Nogle steder i så voldsom grad, at de kristne er truet af etnisk udrensning. Konvertitter lever livet farligt. Mange kristne tør ikke gå i kirke af frygt for terror og forlader de gamle, bibelske hjemlande. Størstedelen af verdens religiøst forfulgte er kristne. I nogle lande er forfølgelsen så voldsom, at det er farligt og næsten umuligt at være kristen. IS, Boko Haram og al-Shabaab er blot nogle af de terrororganisationer, der udgør en risiko for de kristne.
Den første kristendomsforfølgelse fandt sted, da Herodes den Store år seks eller syv efter Kristus forsøgte at få Jesusbarnet dræbt i Betlehem. I år 614 massakrerede perserne tusindvis af kristne i Israel. Sådan har terrorangreb på terrorangreb fulgt kristendommens historie med masser af eksempler i nyere tid. Blandt andet det armenske folkedrab. Det er ufatteligt at forfølgelsen ikke kan få ende. På trods af FN og EU og internationale konventioner er kristne stadig de troende, der forfølges mest i verden. Det er muligt at stoppe disse forfølgelser ved at lægge pres på de lande, hvor det foregår. Handelsblokader er et af midlerne. Et andet middel er krav om fysisk beskyttelse af kristne kirker, ligesom Danmark beskytter synagogen i Krystalgade. Et tredje middel er hårdere straffe for dem, der generer og dræber kristne. Men intet sker, fordi mange lande politisk vender det blinde øje til forfølgelserne. Dels fordi angrebene som regel udgår fra muslimer, og man frygter at fokus på forfølgelsen vil puste til racisme. I særlig grad er venstrefløjen i dansk politik tavs. Dels fordi krav til lande med kristendomsforfølgelse kan ødelægge handelsforbindelser
og diplomatiske forbindelser. Men tiden er inde til at hjælpe de forfulgte kristne. Ikke kun med bibler tøj og mad. Men også politisk.
Hjælp de forfulgte kristne Du kan støtte på MobilePay 91007 med teksten ”Forfulgte”. Pengene sendes til Det Danske Bibelselskab og øremærkes til hjælp til forfulgte kristne.
Af Poul Joachim Stender
Du kan læse mere om emnet i kirkebladet.