Allehelgensaften (Halloween) nærmer sig og det er næsten blevet en tradition, at udskære græskar til mere eller mindre uhyggelige hoveder. Vi vil derfor gerne udskrive en lille konkurrence, hvor du kan sende os et billede af dit eget udskårne græskarhoved.
Den 1. november 2015 vil vi så kåre en vinder af det flotteste græskarhoved. Der er ingen præmie udover æren 🙂
Hvordan sender man sit billede ?
Du sender dit billede af dit græskarhoved til webmaster@hvalsoe-kirke.dk eller uploader det til vores Facebook side. Så vil vi samle alle billederne på vores hjemmeside, hvor du også løbende vil kunne se alle bidragene.
Alle er velkomne og vi glæder os meget til at se jeres bidrag.
Hvad er Allehelgen?
Allehelgen falder altid første søndag i november. Det er en søndag til minde om de døde, både dem vi selv har mistet og alle de mennesker, som har båret den kristne tro videre gennem generationer. Allehelgensaften er også kendt under navnet Halloween og i nogle familier er der tradition for at besøge familiens gravsteder denne dag.
Halloween = græskarhoveder
All-Hallows-Even er oprindelig en skotsk betegnelse for Allehelgensaften, altså d. 31 oktober. Halloween er kommet til Danmark fra USA, men har rødder i både Mexico og Skotland. Traditionen handler om uhygge og død, fordi man troede, at der var særlig stor risiko for, at de døde vendte tilbage for at hjemsøge de levende.
Danskerne har taget skikken med at klæde sig ud og tænde lys i udhulede græskarhoveder til sig.
Du kan læse mere om Allehelgensaften her.