Händels Messias – Hvalsø Kirke


Tilmeld

Händels Messias i Hvalsø Kirke søndag den 19. marts 2017 kl. 16.00.

Kirkernes indslag i Lejre Kulturdage er en opførelse af Händels Messias med Københavns Kantatekor under ledelse af Torben Svendsen. Der bliver godt fyldt i Hvalsø Kirke, når det store kor og musikere indtager pladsen foran alteret. De fire solister er

  • Lise Bech Bendix, sopran
  • Stina Schmidt, alt
  • Bo Kristian Jensen, tenor
  • Jakob Vad, bas

Billetter 100 kr.

Lejre Kulturdage

Temaet for Lejre Kulturdage 2017 er lys.  Lyset spiller en stor rolle i kristendommen og i kirkeåret, det største lys fejres med Kristi fødsel; men opstandelseslyset, som skinnede i Jesu grav påskemorgen, er dog det største af dem alle. Messias er et engelsk påskeoratorium skrevet til påske og ikke til jul, skønt det ofte opføres til jul. Det er i tre dele og blev i 1741 komponeret af barok-komponisten Georg Friedrich Händel.

Sådan skrev en engelsk anmelder i 1742: “On Tuesday last Mr. Handel’s Sacred Grand Oratorio, The Messiah, was performed in the New Musick Hall in Fishamble Street; the best judges allowed it to be the most finished piece of Musick. Words are wanting to express the exquisite Delight it afforded to the admiring crowded Audience. The Sublime, the Grand, and the Tender, adapted to the most elevated, majestic, and moving Words, conspired to transport and charm the ravished Heart and Ear”.  Faulkner’s Journal, 1742.

Hvilken beskrivelse af den første opførelse i Dublin den 13. april i samme år. Værkets popularitet har været så enorm, at det til tider har skygget for værdien af Händels andre værker. Messias er stadig det hyppigst opførte oratorium, som nogen har skrevet.

Københavns Kantatekor har tradition for at opføre værket op til jul hver tredje år, men på opfordring fra Lejre Provsti om at komme til Hvalsø Kirke for at spille og synge værket under Lejre Kulturdage kommer de og udfører et fyldigt uddrag af Messias.

Københavns Kantatekor er Københavns mest koncertaktive oratoriekor. De er i alt 65 sangere i alderen 25 til 50 år og de øver i Kildevældskirken på Østerbro. Koret har i år 2016 – udover Händels Messias – opført Verdis Requiem og Haydns Skabelsen. I år 2017 synger koret Bachs Matthæuspassionen, Brahms’ Ein deutsches Requiem samt Bachs Juleoratorium.

kantatekor.dk