Ordet Næstekærlighed stammer fra Biblen, men betyder måske noget forskelligt for os alle. Anders Agger skriver på en af de første sider i sin bog ”Kærlighed”, at ”Og jeg ved cirka ingenting om kærlighed” – og netop det citat fortæller måske meget godt, at vi alle forstår, forbinder, viser og udfolder både kærligheden og dermed også Næstekærligheden forskelligt. Derfor planlægger Hvalsø og Særløse Kirker i sensommeren med en 10 dages lang Kirkehøjskole, at sætte fokus på Næstekærlighed og dets betydning i et moderne samfund.

Du tænker måske også, at ordet Kirkehøjskole lyder meget kirkeligt – men vi lover, at vi har lagt os i selen for at vise, hvad kirken, kirkerummet og det kristne budskab kan i en moderne tid. Der vil være noget for alle aldersgrupper.

Vi kan dog løfte sløret for at Thomas Skov kommer forbi og snakker om Høflighed – og at vi samarbejde med Hvalsø Kulturnat har inviteret Per Vers til at lave freestyle rap over emnet Næstekærlighed. Du kan altid holde dig opdateret på vores hjemmeside og de kommende udgaver af kirkebladet.

Kirkehøjskolen starter fredag d. 2. september 2022 og slutter søndag d. 11. september 2022 med en stor gudstjeneste i Hvalsø Kirke.

Program for kirkehøjskole

  • Thomas SkovFredag d. 2. september – Koncert med Per Vers i Hvalsø Kirke fra kl. 18.00-19.00. Koncerten er en del af Hvalsø Kulturnat. [Læs mere]
  • Søndag d. 4. september – Gudstjeneste kl. 10.30 i Hvalsø Kirke og efterfølgende fællesspisning. [Tilmeld dig her] [Læs mere]
  • Søndag d. 4. september – Foredrag med Iben Krogsdal kl. 14.00 i Hvalsø Sognegård. [Læs mere]
  • Tirsdag d. 6. september – Film i Hvalsø Biograf kl. 19.30 – Filmen om Kandis. [Bestil billetter her] [Læs mere]
  • Onsdag d. 7. september – Foredrag om Frans af Assisi kl. 16.30 – 18.30 med Lene Højholt. [Læs mere]
  • Torsdag d. 8. september – Foredrag med Thomas Skov i Hvalsø Kirke – temaet er høflighed. [Bestil billetter her] [Læs mere]
  • Fredag d. 9. september – Koncert med The Mes i Hvalsø Kirke. [Læs mere]
  • Lørdag d. 10. september – Familieformiddag i Hvalsø Sognegård med koncert af Torben Vestergård og band samt efterfølgende fællesspisning for hele familien. [Bestil billetter her] [Læs mere]
  • Søndag d. 11. september – Festgudstjeneste kl. 10.30 i Hvalsø Kirke. [Læs mere]

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte udvalget for kirkehøjskolen på anne.spangsberg@paradis.dk.

Print Friendly, PDF & Email

Book your tickets