Hvad betyder advent?

Folkekirken

Kom i julestemning og lær samtidig om julen. I samarbejde med Folkekirken.dk har vi udarbejdet denne artikel om advent og hvorfor advent har betydning for julen. Der er gudstjenester hver adventssøndag i Hvalsø Kirke, find tidspunkter mv. for gudstjenester her.

Hvad betyder advent? Advent betyder komme

Advent er forberedelse og forventning til julen, som fejrer, at Jesus kom til verden. Mange adventstraditioner handler netop om at glæde sig og tælle ned til den store julefest. Adventstiden begynder med første søndag i advent, som ligger fjerde søndag før juledag.

I Hvalsø Kirke tænder vi lys i adventskradsen hver søndag.

Lys - Folkekirken

Lys – © Folkekirken

Mens vi venter

Et lys mere tændes hver søndag, indtil de fire lys i adventskransen brænder og viser, at nu er det snart jul. Ligesom kalenderlys og kalendergaver handler adventskransen om at tælle ned til jul. Julekrybbe, Luciafest og levende lys hører også til adventstiden. De spreder julestemning og forbereder os på festen, som også handler om, at der blev tændt lys i mørket.

Advent i kirken

I kirken bliver der sunget adventssalmer og læst fra Bibelen om forventninger til Jesus. Mange kirker har taget traditioner som adventskrans og Luciaoptog til sig, og der arrangeres mange julekoncerter i december. Første søndag i advent er også en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår.

Engang var advent en fastetid

Adventstidens farve er lilla, som symboliserer bod og forberedelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. Både sjæl og krop skulle beredes på at tage imod julens budskab. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at festen begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold.

Herrens komme

Advent kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder Herrens komme.

Det er altså Jesus, Guds søn som skal komme. Juleevangeliet fortæller, at det gjorde han julenat. Det er længe siden. Så hvad venter vi egentlig på? Adventstidens bibeltekster, salmer og bønner handler om at længes, håbe og forvente alt godt fra Gud.

Første, anden, tredje gang

Vi taler i kirken om Herrens Komme på tre måder. Første gang julenat da Gud kom til verden gennem sin søn. Anden gang er her og nu. Tredje gang er, når Jesus kommer igen ved verdens ende.

Julenat da Guds søn kom herned

I adventsgudstjenesterne læser vi fra Det Gamle Testamentes profetbøger. Profetierne taler om, at Gud vil komme for at frelse sit folk, som et lys i mørket eller som trøst og håb. Profetierne udtrykker også håb, længsler og forventninger om, at Gud vil sende Messias (hebraisk; den salvede), en ny konge, som kan samle og befri folket fra dets undertrykkere, ligesom da han udvalgte og salvede David til at blive deres konge.

I kirken forstår vi Jesus, som Messias, ham Gud sendte for at opfylde sine løfter. Derfor kaldes Jesus også Davids søn og Kristus, som betyder den salvede på græsk. Første søndag i advent læser vi hvert andet år beretningen om Jesus, der ridder ind i Jerusalem og bliver modtaget som en konge.

Lucia

Lucia – © Folkekirken

Her og nu

I Det Nye Testamente fortæller Jesus, at Gud kommer til mennesket gennem medmennesket. Særligt når vi møder de mindste, de svageste og de udstødte, er det Gud selv, vi møder. Når vi selv er en af de små og svage og har brug for Gud, kommer han til os gennem andre mennesker. Adventstidens budskab handler derfor om altid at være forberedt på, at Gud kommer. Både for at bede om vores kærlighed og omsorg gennem et andet menneske. Og for selv at give os, det vi behøver og længes efter.

Ved verdens ende

I trosbekendelsen bekender vi troen på, at Jesus sidder “ved Guds højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.” Forventningen om, at Jesus skal komme igen, møder vi også i Det Nye Testamente. I adventstiden læser vi bl.a. forudsigelser af dommens dag og lignelsen om De ti Brudepiger, som skulle holde sig vågne og være beredte på at møde brudgommen.

En adventskrans tæller ned til jul

Det behøver ikke tage en hel weekend med gran og silkebånd eller koste en formue hos blomsterhandleren at skaffe en adventskrans. Adventskransen kan laves af fire almindelige lys i stager eller på en stor tallerken eller bakke. I bunden kan man lægge mos, kogler, kastanjer, nødder, æbler, pinnochiokugler, juletræspynt, eller hvad man nu har ved hånden.

Fire lys, fire adventssøndage

Der er fire lys og fire adventssøndage, og så ikke noget med at snyde! Selv om mor synes, det ser kønnere ud, når lysene brænder samtidigt ned, siger traditionerne, at man tænder ét og kun ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset skal brede sig langsomt. Vi skal tage os tid til at vente og glæde os. Det kan tage os ud af ræset og holde fast i tiden, som bevæger sig langsomt frem mod den store dag. Spørg bare børnene. Der er længe, længe til.

Adventskransens historie

Traditionen med adventskrans kom til Danmark fra Tyskland, hvor man kender til adventskranse tilbage i 1800-tallet. Skikken blev for alvor udbredt i Sønderjylland under Besættelsen 1940-1945, hvor kransen blev pyntet med røde og hvide bånd som symbol på danskhed. Fra Sønderjylland spredte traditionen sig op igennem 1950’erne  til resten af landet. Først til hjemmene og herfra til videre til kirken. I dag har de fleste kirker en adventskrans, som pyntes med julens røde og hvide bånd eller med lilla bånd, fordi lilla er adventstidens farve i kirken.

Vi glæder os meget til at se dig og din familie i kirken til jul. Vi ses i kirken.

Tilføj en kommentar

Print your billetter