Mini konfirmander

I det nye år er det 3.c og 3.d, der vil blive indbudt til at følge minikonfirmandundervisningen ved Hvalsø kirke. Undervisningen er en form for „indledende dåbsoplæring“, men i praksis er det nærmere samvær end egentlig undervisning. Samvær om det, der er omdrejningspunktet: Børnenes kirke, kristendom, kultur og tradition.

Som minikonfirmand kommer du på opdagelse i din kirke, du kommer rundt på kirkegården, hører spændende og tankevækkende fortællinger fra Biblen, synger, leger, tegner, maler, hygger – og meget andet. Der vil hver gang bydes på lidt forfriskninger.

Alle er meget velkomne til at deltage. Det er frivilligt og gratis – og det kræves ikke, at man er døbt. Undervisningen starter onsdag d. 5. februar 2014 og vil forløbe over 10 gange. Indbydelser vil blive sendt ud i starten af det nye år.

Tilføj en kommentar

Print your billetter