I efteråret 2018 kontaktede kirkegården mig (Søren Toft Nielsen) og spurgte om jeg ville stå for biavl på kirkegården. Efter lidt snak frem og tilbage, om hvordan vi skulle gribe det an, aftalte vi, at jeg skulle stille et par bifamilier op i foråret 2019. Bierne flyttede ind på et sted, hvor de forhåbentlig ikke ville være til gene for kirkegårdens brugere og personale.
Bistader på kirkegårde
Kirkegårde er fine steder for biavl, fordi der er blomstrende planter en stor del af året, så bierne kan finde varieret føde i form af pollen og nektar. Det gælder også for de vilde bier, som kan finde fine levesteder her. Mange kirkegårdes plejeplaner tager højde for levesteder til vilde bier.
Biavl i forskelligt omfang har været kendt langt tilbage i tiden, tænk bare på vikingernes mjødbrygning. Bier er også nævnt i det gamle testamente, for eksempel Esajas 7:18, 1. Samuel 14:26. og så indgik honning fra vilde bier i Johannes Døberens måltider.
Biåret 2019
Biåret 2019 har været et lidt specielt år, fordi vinteren var kort og ikke særlig kold. Det betød, at der kom tidligt gang i bierne, hvad der kom bag på mig og mange andre biavlere. Bifamilierne voksede sig hurtigt store og stærke, hvilket er fint set med mine briller, men det betød også, at bierne savnede plads hurtigere end forventet. Og hvad gør en bi så, når den er utilfreds med boligforholdene, jo den flytter. Der sker i praksis det, at bierne laver en ny dronning, og når den gamle dronning i bistadet fornemmer, at der er en ny dronning på vej, så stikker hun af med en flok arbejderbier i en sværm, for at finde et nyt sted at slå sig ned. Gamle dronninger er modsat den nye dronning ikke i stand til at stikke, og kan derfor ikke forsvare sig i kampen om bistadet. Det kan være ret fascinerende at se 10-20.000 bier sværme i luften på en gang indtil de har fundet et nyt sted at slå sig ned.
Den nye dronning i bistadet bliver efterfølgende parret af tilfældige hanbier i området, og der tilføres nye gener til bifamilien. Det betyder at biavleren og omgivelserne nogle gange kan få sig en overraskelse, når den nye dronnings æg begynder at klække. I år har bierne på kirkegården været ret pirrelige efter de sværmede. Det er der rodet bod på i august måned, med tilsætning af nye dronninger med et mere roligt gemyt.
Om det at være biavler
Jeg har været biavler i mange år. En god ven lokkede mig i starten af 00’erne til at kigge med, når han passede sine bier. Jeg deltog derefter på et kursus for nye biavlere i Gammel Roskilde Amts Biavler Forening (GRAB), hvor årets gang i bigården blev gennemgået, og teorien blev afprøvet i foreningens skolebigård. Efter endt kursus købte jeg så mine første bier af en af en lokal biavler i Hvalsø, og så var det bare om at finde mit eget niveau. Jeg har lige nu 4 familier i og omkring Hvalsø, som hver producerer 40 – 50 kg honning om året. Hver gang jeg høster 1 kg, har bifamilien indsamlet 8 kg, hvor de 7 kg er brugt til at holde familien i live. Honningen afsættes til venner og bekendte.
Af Søren Toft Nielsen
Hvis du vil vide mere om biavl og planter:
