2018 var året, hvor Hvalsø og Særløse Kirker igen var godt besøgt på fysisk og på de sociale medier.
Der er nytårsgudstjenester i Hvalsø Særløse Kirker d. 31. december 2018 kl. 13.30 og 15.00.
Vi ønsker alle et godt nytår.
#visesikirken
Året i kirkerne og på kirkegårdene
Kirkerne har hele året dannet rammen for gudstjenester, kirkelige vielser, begravelser, barnedåber, koncerter mv.
Hvem husker ikke koncerten med Martin Hall i Hvalsø Kirke, som trak fulde huse. Martin Hall skabte en fantastisk ramme i Hvalsø Kirke den aften.
Der har været mange interessante foredrag i vores store sognegård – og vi kan allerede nu sige, at der kommer mindst ligeså mange interessante foredrag og koncerter i 2019.
På kirkegårdene, har vi igennem alle 4 årstider forsøgt at holde trit med ukrudt, hække der vokser, græsset som var lidt ekstra tørt i år og blomsterne, som vi hvert år forsøger at få til at se ekstra flotte ud.
De sociale medier
På de sociale medier har Hvalsø og Særløse Kirker igen forsøgt at interagere og sprede vores gode budskaber.
Vi er i 2018 kommet på Instragram – du er velkommen til at følge vores side.
Hjemmesiden har igen i året været velbesøgt, omend besøgstallet har været lidt mindre end de tidligere år. Vi vil i 2019, forsøge at gøre hjemmesiden endnu mere intuitiv – så du kan finde de ting, du leder efter.