I uge 30 her til sommer, indtager 350 KFUM-spejdere Lerbjergcentret lidt uden for Hvalsø til en uges spejderlejr under temaet REJSEN TIL AMERIKA. Den sidste dag på lejren, går vi i fanemarch igennem byen, under ledelse af spejdernes eget tamburorkester.
Vi ender i den gamle grusgrav hvor vi afholder friluftsfestgudstjeneste som en god afslutning på en dejlig lejr. Her kommer også byens FDF’ere og Grønne pigespejdere og
hermed vil jeg gerne invitere jer alle til, at deltage i denne sammen med os. Det vil kun være dejligt, at se så mange ansigter som muligt.
Hvornår: Lørdag den 25. juli 2015 kl. 12.00
Hvor: Den gamle grusgrav
Medbring: Noget at sidde på og tøj til vejret
På glædeligt gensyn
Kenneth Hoffmann
Lejrchef