Læs det seneste kirkeblad om julens arrangementer, aktiviteter i Hvalsø Sognegård, koncerter og meget mere.
Blogindlæg af Poul Joachim Stender
Det er populært nytårsaften at komme med nytårsforsætter. Det mest almindelige er, at man højtideligt lover sig selv og dem, der gider høre på det, at man enten vil tabe sig eller holde op med at ryge. Jeg var inde på internettet for at se, hvad folk havde af nytårsforsætter. Nogle af eksemplerne var: være sødere ved min lillesøster, holde op med at bide negle, spise et æble om dagen, tro lidt mere på mig selv, få ordnet feriebillederne. Blandt de mere dybsindige nytårsforsætter var at læse flere bøger, se mindre tv, at begrænse sine børns adgang til computere og playstation osv. Det mest mærkelige nytårsforsæt på internettet var en mand, der i det nye år ville finde sig selv. Staklen var åbenbart ikke klar over, at sådan
noget kan være en ubehagelig oplevelse. Det har år efter år slået mig, hvor uambitiøse vi er i vore nytårsforsætter. De er uden fantasi, uden store drømme og med en uhyggelig tiltro til menneskets egne kræfter.
Så tror pokker, at verden ser ud som den gør, når vort højeste forsæt for 2015 er at tabe 12 kilo eller spise et økologisk æble hver dag. Velmenende psykologer advarer os mod at sætte for store mål med det nye år. Det kan give stress at skulle leve op til sine nytårsforsætter. Det bedste forsæt, ifølge psykologerne, er ikke at have noget forsæt. Så bliver man ikke ked af det, hvis man 2. januar tænder en smøg igen eller kaster sig over flødeskumskagerne eller er så uheldig, at man finder en kæreste i stedet for sig selv. Ligesom alle andre forsøgte jeg mig også med et forsæt.
Da klokken var 24 sidste nytårsaften erklærede jeg højtideligt over for mine gæster, at jeg i det nye år ikke ville lade mig friste. Alle nikkede anerkendende og var sikre på, at jeg ikke ville lade mig friste af sexede kvinder, marvfede retter, cigaretter, sprut og et liv uden cykelhjelm. Men det jeg mente var, at jeg ikke ville lade mig friste til at tro, at jeg kan klare det nye år selv. Det nye år er hemmelighedsfuldt og ukendt og uvist. Jeg aner ikke om jeg skal dø eller miste nogle af mine elskede eller om jeg skal blive tilbudt et job som bestyrer af et hotel i Sydgrækenland. Jeg ved bare, at jeg må lægge året i Guds hænder og ikke lade mig friste til at tro, at jeg kan tæmme det eller beherske det med mine præstationer og bekymringer.
