Tilbage i 1500- og 1600 tallet var præstekjolen en almindelig dragt. Det var en dragt man bar som tegn på, at man var lærd og embedsmand. Siden er moden
skiftet meget. Men præsterne har beholdt den sorte kjole.
Præstekjolen består af en sort, fodlang dragt med tilhørende hvid pibekrave og hvide poignetter, der er en slags manchetter. Den er varm at bære om sommeren. De hvide poignetter bliver hurtigt beskidte. Hver gang de skal vaskes, skal de fjernes og bagefter sys på igen. Det er besværligt, hvis man ikke kan finde ud af at sy og hele tiden må overtale konen til at gøre det. Pibekraven tåler ikke regnvejr. Så klasker den sammen og ligner et lommetørklæde, der er blevet pudset næse i. Rundt om i landet, sidder der pibekoner, der renser præstekraverne og stiver dem. Hvis man ikke ved, hvilken uddannelse man skal gå i gang med, kunne man overveje at blive pibekone. Præstekjolen koster omkring 15.000-17.000 kr.
Førhen betalte præsterne selv for deres kjole. I dag betaler kirkeministeriet. Hver præst får en skræddersyet kjole og har lov til at få den fornyet hvert 8. år. Den er lavet af 100 % uld og skal sys i godkendte materialer og efter forskrifter fra kirkeministeriet. Biskoppernes ornat er dog af silke med fløjlsmave, mens Københavns biskop og kongelig konfessionarius har ornat udelukkende af sort velour (fløjl). Doktorer i teologi, der er præsteviede, bærer præstekjole med såkaldt fløjlsmave (velour på forstykke og vinge) som tegn på deres akademiske værdighed. I dag bæres præstekjolen med pibekrave kun af præster i Danmark, Færøerne og enkelte steder i Nordtyskland.
Det bliver sagt, at sort er en trist farve. Mærkeligt man i grunden synes det, når sorte trusser og sorte bh’er aldrig bliver beskyldt for at være kedsommeligt. Sort indeholder mange farver. Det er som om trinitatistidens grønne farve, påskens hvide og gule farver, pinsens blodrøde farve og advents- og fastetidens lilla farve, er løbet sammen i præstekjolens sorte farve.
Nogle præster synes, at den er usexet. Kirkegængerne kan ikke se deres flotte figur i den lange sorte kjole. Men meningen med at bære præstekjolen er blandt andet at skjule den personlige fremtoning til fordel for præstens funktion. Jeg må indrømme, at jeg er helt vild med præstekjolen. Jeg synes den er smuk og moderne og den minder mig om, at jeg står i en bestemt tradition og tjeneste. Faktisk er jeg stolt over at bære den.
Da jeg var præst i Los Angeles, hvor de amerikanske præster slet ikke har forstand på at klæde sig ordentlig til gudstjenesterne, hævdede min menighed, at jeg gik for lidt med min præstekjole. Det har de ret i. Vi danske præster bruger vores kjole for lidt. Når jeg nogle gange har den på nede i DagligBrugsen i Kirke Saaby søndag morgen, kan jeg se, at folk får dårlig samvittighed, hvis de ikke har tænkt sig at gå i kirke. Så nu går jeg derned om søndagen og køber ind i min præstekjole og giver folk dårlig samvittighed. Engang da jeg stod og tankede min bil op med benzin i ført min præstekjole, stod en kvinde og så på mig i lang tid. Så sagde hun: ”Ja, ja. Selvfølgelig. Præster skal da også have benzin på deres biler”. Vil man opleve den smukke præstekjole? Hot mode engang.
Kirkeblad 2007
Poul Joachim Stender