Søndag den 12. maj står i indvielsens tegn. Hele to indvielser vil finde sted, idet Særløse kirke genindvies mens den nye skovkirkegård ved Hvalsø kirke også indvies.
Kom derfor i kirke den 12. maj kl. 09:00 i Særløse kirke, hvor kirken indvies efter en omfattende indvendig renovering. Efter indvielsesgudstjenesten bydes der på champagne og kransekage.
Senere samme dag, går turen til Hvalsø kirke, hvor den nye skovkirkegård indvies kl. 11:30 af biskop Ulla Thorbjørn Hansen. Herudover deltager sognepræst Anne Spangsberg, provst Lars Munch og medlemmer af menighedsrådet. Forinden indvielsen af skovkirkegården vil der være almindelig gudstjeneste kl. 10:30 i Hvalsø, hvor biskop Ulla Thorbjørn Hansen vil være prædikant.
Biskoppen og menighedsrådet holder tale i forbindelse med indvielsen af den nye skovkirkegård kl. 11:30. Der vil være et let traktement bagefter.
Du kan her læse artiklen om det tilskænkede kirkeskib som pryder Særløse kirke: artikel om kirkeskib.