Torsdag den 23. april kl. 19.30 får Hvalsø Kirke besøg af Trio Klezmer, som vil spille en koncert, der fylder kirkerummet med musik af både højstemt og livfuld karakter. Programmet spænder lige fra indfølte ballader til medrivende festmusik. Alle livets sider er repræsenteret, når Trio Klezmer spiller kirkekoncert.
Klezmer er en folkemusikstil, der har sine oprindelige rødder helt tilbage i det oldgamle Israel. Trio Klezmer har både traditionen og fornyelsen med, og dette kan være en af årsagerne til, at trioen ved adskillige tidligere kirkekoncerter har vist sig at passe rigtig godt ind i denne sammenhæng. Trioen tilhører da også eliten blandt genrens udøvere, – ikke blot målt efter danske forhold, men også på internationalt plan. Så der er lagt op tilen oplevelse ud over det sædvanlige!
Trio Klezmer består af: Channe Nussbaum: sang, Mette Smidl: violin og Øyvind Ougaard: harmonika